Sider

mandag den 3. august 2015

9 uger er ingen alder

Da vi hentede Mynte var hun 9 uger. Hun er født d.30 april, af en meget kærlig hunde-mor som foruden Mynte, fik 7 andre hvalpe.
Hun er vokset op på en gård, med massere af plads og højt til himlen, så man skulle tro at hun var van til udfordringer, men hendes første uger har nok været meget beskyttede.. i hvert tilfælde er hun en meget forsigtig lille hund, der ikke kaster sig ud i noget uovervejet.

Den første uge hos os, gik med at finde hoved og hale i hele den nye verden. I bilen på vej hjem blev hun kørersyg og hun har endnu ikke affundet sig med at bilturer er en god ide.

Hendes sovested blev ved siden af vores seng og har lige fra starten været hendes hyggested når hendes mennesker ikke lige "gider" lege.
Mynte klar til første nat

For uden sit sovested, har hun et transporthus der står som hendes sted i stuen, hvor hun ubetinget har fred og ro samt en kurv med sine legeting.

Det er forrygende hvad en sådan lille hvalp lærer på ekstremt kort tid.
Mynte fik lært hvor man skal finde sin mad, hvor man skal sove, hvor man skal klare andre fornødenhedder m.m. og så fik hun gået sin første skrækindjagende tur på markvejen uden for vores hus.
man kan vel blive offer for et slumreanfald

Derudover blev hun mester i at vaske sig selv, fange sin hale og finde den perfekte sovestilling sammen med sin "menneskefar"
en eftermiddag på sofaen 
Vi besluttede at Mynte skulle have sine egne ting og et præcist sted hun kan finde dem. Træningen går på, at der ofte har sneget sig et par hundeguffer i kurven, samtidig med at vi rydder op gentagende gange i løbet af dagen. Hun skal altså hente de ting hun vil have, i kurven. Hun er meget god til ikke at tage andre ting end sine egne,men hun kan dog komme til at tage fejl af sin egen kurv og sin menneskemors strikkekurv.
Mynte på hovedet i sin kurv med ting og godbidder
Den Anden uge gik med at blive havens herrer.
Mynte har rådighed over ca. 800 m2 have med græs, buske, træer og drivhus.
Her kan der både spilles bold og konditionstrænes med fuld fart på. Der kan også jages både fugle og mus.
I løbet af den anden uge fik hun også lært at menneskene bruger ord der betyder noget. Både "sit", "dæk" og "pote" er nu dele af hendes verden. Hun ved med ufravigelig sikkerhed at der vanger godbidder når man gør det rigtige.
Den største udfordring i den anden uge var, at blive gode venner med et meget stort kødben. Det tog godt 4 timer at nærme sig det, men derefter gik det tjept med at guffe og slæbe det rundt på teressen.
et ben kan være både farligt og rigtig sjovt
Den tredje uge begyndte med en weekend på Damptrumletræf i Holdbæk, hvor hun hyggede sig i sit hus i et hjørne bag disken. Her var sikker og rart og her kunne hun selv styre, hvem hun ville snakke med og hvor meget. Også et meget stort får, fik hun hilst på denne weekend og hun fik lært at gå lidt mere i snor.
Mynte tager en velfortjent lur i sit hus på damptrumletræffet

Onsdag var det tid til dyrlægen, hvor der både skulle klippes klør og hun skulle vaccineres. Dyrlægen skønner at hun nok bliver en 30 kg's hund når hun bliver voksen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar