Sider

torsdag den 13. august 2015

Mynte i dagpleje


Min søn og svigerdatter har passet Mynte i dag og her er en lille hilsen min svigerdatter skrev til mig på facebook:

Hilsen fra Mynte: "Kære menneskemor. Jeg har allerede oplevet en masse! Vi har gået en laaaang tur, og jeg var så nysgerrig og snusede og sprang omkring. Vi mødte først en sur hund, som vi holdt os på afstand af (men jeg var stadig lidt nysgerrig). Lidt senere mødte vi to små hunde. Og først var jeg lidt skeptisk, men så sagde vi hej til dem og så ville jeg slet ikke videre! Mig og den ene, som var en beagle, stod længe og snusede til hinanden. Så fik jeg meget ros af de to mad-slaver du har afleveret mig hos. Så gik vi ned og hentede lidt morgenbrød og jeg var nysgerrig igen. Jeg har både mødt børn på cykler og på løbehjul, og gået ved siden af stoooore biler og lastbiler. Det var så sjovt at jeg blev meget træt og faldt i søvn da vi kom hjem. Så vågnede jeg igen og tænkte at jeg ville drille - så jeg tissede ned ad maven på pige-mad-slaven. Hihi. Jeg hilste også på ham med det lange skæg og hende med den blide stemme inde ved siden af. De kæler mig så dejligt. Nu ligger jeg under bordet ovenpå et par fødder og fiser helt vildt, så pige-mad-slaven rynker næse og griner af mig. Hihi. Lille vuf og kæmpe poteknus fra Mynte!

Mynte på teressen efter sin tur med sin pige-mad-slave ( som vores svigerdatter kalder sig) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar