en nervøs lille sjæl

Mynte har nu rundet de 5 måneder og hun er en god lille hund.
Hun følger vægtkurven til at blive en 30 kg's hund. Hun er 19 uger gammel og vejer 19,3 kg. Da hun var 18 uger vejede hun 18,4 kg.
Hun trives rigtig godt og har lært et par unoder som vi ikke lige kan få vænnet hende af med.

1. Hun har besluttet, at grave ud til swimmingpool i vores græsplæne. Det er en mægtig leg. Mynte graver og mennesket dækker til.. og sådan bliver vi ved.
2. Urtepotter, hansker og andet havegrej der efterlades ubevogtet er hurtigt indlemmet i Myntes legetøj og hun mener klart at efter 2 minutter har hun vundet hævd på det. Finders keeper!
3. Sko er herlige og hvis de står ubevogtet i vores gang er det 100 % sikkert at Mynte her taget dem med på rundtur i haven eller har fundet et godt sted i hjørnet af sofaen hvor hun kan ligge og hyggesutte på en af dem.

Myntes verden er lidt svær, for alt nyt er farligt og skal helst undgås.
En stor maskine, en vild hare, en fremmed mand, alt skal ses meget nøje an. Maskiner og traktorer er pr. definition livsfarlige og kan ødelægge en gåtur hvis de kommer for tæt på. En hare der springer op foran snuden giver anledning til en strategisk tilbagetrækning bag menneskets ben. En ny nabo der gerne vil hilse bliver skuffet, for Mynte trækker sig prompte væk hvis fremmede tager initiativet til at hilse, hun skal have lov at komme selv.

Sommetider er jeg lidt bekymret. Til træning snakker vores træner om at vi skal knytte bånd til vores hund. Jeg tænker at det er det jeg gør. Hun elsker at ligge hos mig i sofaen, eller lege på gulvet med mig. Hun er rigtig god til træning indendørs og til dels i haven. MEN, når vi bevæger os udenfor vores have er det som om kontakten ryger. Mynte løber foran i sin lange line og hun kigger en gang i mellem tilbage på mig, når jeg ikke lige er med i hendes tempo. Men hun virker som om hun reelt er stresset, som om hun skal nå hurtigt frem eller hurtigt hjem. Jeg er ikke helt sikker på at hun reelt synes at vores gåturer er så sjove som de kunne være og hvad værre er, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det andet end at blive ved at gå de gammelkendte steder og rose hende hver gang hun virker afslappet og glad.