Sider

lørdag den 12. september 2015

Træning lørdag i øs regnvejr og en markedstur

I dag, lørdag, var vi til træning igen, hvor vi fik lært en hel masse.
Jeg fik bekræftet, at min intuition er ok. Når jeg træner med Mynte er det jeg laver rigtigt. Mynte har sit eget tempo. I dag var hun klart den bedste på holdet til de øvelser vi skulle arbejde med. I dag skulle vi træne på plads og gå pænt og Mynte klarede det til topkarakter. Vi fik også leget rigtig godt med den lille bulldog som hun legede med forrige gang og denne gang var hun helt oppe på mærkerne. Hun var glad, legesyg og nysgerrig. Hun bruger stadig hvalpesproget og viser sig lille og flink, når det bliver for meget, men hendes favoritleg.. fangeleg, er rigtig svær at lege, når man har lange liner på. Alt i alt en rigtig god dag, men kors hvor var vi kolde og våde da vi kom hjem!
Vi brugte eftermiddagen på Gørlev hestemarked hvor vi fik trænet " NEJ du må ikke snakke med alle hundene, børnene, hestene og madboderne". Mynte fik trænet sit mod og var faktisk rigtig god. Hun blev ikke hylende bange da hun så hestene (som på hendes møde med et får for en måned siden der nær havde taget livet af hende, så bange blev hun). Hun var glad og nysgerrig. Hun var ikke dog helt god til at gå pænt, men det træner vi mere i ugerne fremover.

Mynte hygger sig nu på sofaen med sig ny-erhvervede hummerpivedyr. Det har været en god dag


Ingen kommentarer:

Send en kommentar